DeMissey Lhamco Laco (Missey)

Missey

Mit navn er De-Missye Lhamco Laco, til dagligt hedder jeg bare Missye eller Missen. Min far er Wishborne Beethowen og min mor er Zaylon One Step Beyond. Jeg er født den 8.10.2018.

Min far og mor hentede mig i Polen den 8.12.2018. Opdrætter havde fortalt dem at jeg var lille, men jeg tror de fik et chok da de så mig, jeg var meget lille, jeg vejede ca. 750 gram da jeg ar 9 uger gammel.

Jeg er stadig meget lille af en Lhasa Apso at være, men jeg er altid superglad og livlig, sommetider tror jeg at de syntes jeg er for livlig, det er mest når jeg styrter af sted med 700 kilometer i timen og ikke vil komme ind til dem når de kalder. I begyndelsen gik jeg "soldatergang" med helt strakte forben, men efterhånden har jeg lært at gå som en Lhasa Apso skal. Jeg glemmer det dog ind imellem og så er jeg tilbage til min gamle vane.

Det bedste jeg ved, er at ligge hos min mor om aftenen. Hun sidder i lænestolen og der er masser af plads til at jeg kan ligge ved siden af. Hvis det ikke var for hendes dumme i-pad ville alt være perfekt. Jeg kan ikke lide når hun kigger på den, den tager opmærksomheden fra mig og så gør jeg alt for at hun skal glemme den og tage sig af mig. Jeg lægger mig foran den og hvis det ikke hjælper kaster jeg hovedet ind til hende for at fortælle hende at jeg elsker hende, så får jeg hendes opmærksomhed, for det kan hun ikke stå for. Sommetider bliver jeg lidt for vild og så sætter hun mig ned på gulvet, så kigger jeg op på hende med mine store mørke øjne og så kommer jeg op igen.

Jeg kan godt lide at lege med de andre, men det er ikke altid at de er lige søde ved mig. De er meget større end mig og ind imellem glemmer de, at jeg er så lille. Det er ikke altid jeg finder mig i det, så bider og snerrer jeg af dem så de stopper med at være så hårde ved mig. Jeg er også tit fræk og starter balladen, så tumler vi rundt på gulvet indtil det bliver for meget og jeg siger fra.

Jeg har været på udstilling. På min første udstilling blev jeg nr. 3 af 3 i Bedst in Show. Jeg gik også hele 3 meter af mig selv, det var da jeg troede at jeg skulle ud af ringen, resten af vejen var jeg gulvmoppe. Jeg har både gået til træning og været på flere udstillinger, men jeg er ikke god til det. Jeg bliver nervøs i ringen og vil ikke gå. På den sidste udstilling var der en dommer der var meget farverigt klædt, hende blev jeg meget bange for og siden har jeg ikke været udstillet.

Sommetider snorker jeg for at vise dem hvor godt jeg har det. Jeg snorker også om natten, sommetider kan de ikke sove for min snorken, så vækker de mig for at få lidt ro.

Jeg har det godt herhjemme, her er jeg tryg og får opfyldt mine behov. Jeg er altid glad og det bedste jeg ved, er at blive taget op og blive kælet. Og selv om jeg hverken bliver udstillingshund eller stor nok til at få hvalpe, ved jeg at de elsker mig. Det er nok for mig.